article

Charge Amps Dawn – den ultimative ladestation

02/12/22

En elbilsoplader både til nu og til fremtiden – så store ord kan man bruge, når man skal beskrive den kraftfulde nye Charge Amps Dawn. Rasmus Nerell, der er projektleder hos Charge Amps, fortæller os mere om det seneste skud på stammen i Charge Amps’ produktportefølje.

Som førende i markedet kræver det, at man er fleksibel, stærk og er i stand til at analysere fremtidige behov. Med den viden har Charge Amps udviklet en fremtidssikret ladestation, der optimerer ladeoplevelsen. Rasmus Nerell, projektleder hos Charge Amps, forklarer:

– Vi står over for en international udvidelse og er derfor nødt til at leve op til en række EU-bestemmelser. Med den funktionalitet, som Charge Amps Dawn giver, er det muligt at leve op til de behov og trænge ind på disse nye markeder. Med den fleksibilitet vi har med Charge Amps Dawn, kan kunderne være sikre på, at ladestationen vil være relevant i lang tid fremover, også selv om brugeren har brug for forandring, udtaler han.

Udviklingen af Charge Amps Dawn har – for at sikre kvalitet i alle elementer – været en lang proces med, blandt andre ting, grundige forundersøgelser og en behovsanalyse.

– Vi har samlet masser af feedback fra vores slutkunder og installatører, som er dem, der rent faktisk bruger produktet. For at forbedre Charge Amps Dawn yderligere, og fordi vi stræber efter at være installatørernes favorit, har vi udviklet produktet med en bagplade. Det er nemlig på denne plade, at installationen og konfigurationen bliver udført, og bagpladen gør ledningsføringen markant mere enkel. Derudover har vi også vores installationsvejledning “The Installation Wizard”, der guider installatøren nemt igennem konfigurationen trin for trin, fortæller Rasmus og fortsætter:

– Vi har selv udviklet det hele, så vi kan sikre en god brugeroplevelse, fra når brugeren sætter ladekablet i ladestationen, og indtil elbilen er helt opladet.

Derudover er Charge Amps Dawn blevet udstyret med en godkendt elmåler og et brugervenligt display.

– Displayet er placeret på opladerens side og viser tydeligt, hvor mange kW, bilen er blevet opladet med, hvilket giver slutbrugeren et komplet overblik. Målefunktionen, som vi selv har udviklet, er meget præcis og lever op til standarderne i de lande, der kræver en godkendt løsning på dette område. Det gør, at Charge Amps Dawn åbner mange internationale døre for Charge Amps, fortæller Rasmus.

Ladestationen er kompatibel med alle de smarte løsninger, som Charge Amps kan tilbyde i dag og er nem at forbinde med Charge Amps Cloud og Charge Amps-appen, hvor brugeren selv kan styre opladningen og drage fordel af alle de intelligente løsninger. Men den er også fremtidssikret, fordi den er forberedt til fremtidige opdateringer, når brugernes behov ændrer sig.

– Charge Amps Dawn er en komplet ladeoplevelse for både slutbrugere og installatører, opsummerer Rasmus.

Læs vores seneste artikler