article

Effektovervågning er husets bedste ven

16/02/21

Når vi forestiller os den perfekte ven, er det ofte en, der tænker på os, vil os det godt og lytter, når vi fortæller om det, der betyder noget for os. Men beskrivelsen passer lige så godt på en smart, opkoblet effektovervågning, der optimerer din opladning i forhold til andre belastninger i bygningen.

Effektovervågninger som f.eks. Charge Amps Amp Guard holder øje med husets hovedsikring, så ladehastigheden ikke overbelaster den. Den overvåger hele bygningens forbrug og tilpasser ladeboksens ladehastighed til husets øvrige elforbrug. Det betyder, at ladehastigheden nedsættes, når forbruget nærmer sig det maksimale, og sættes op, når forbruget falder.

Effektovervågningen sørger for størst mulig ladestrøm i forhold til den eksisterende kapacitet, så du ikke risikerer, at husets sikringer slår fra på grund af overbelastning. Det kan i en gennemsnitlig villa øge den samlede ladekapacitet fra ca. 55 kWh/døgn til ca. 75 kWh/døgn. For dig som elbilejer kan det gøre en stor forskel med op til 35% hurtigere opladning, forudsat at bilen kan udnytte den tilgængelige effekt.

En effektmåler som Amp Guard kan også samarbejde med f.eks. solcelleinstallationer og forbindes til cloudtjenester via WiFi eller LAN.

Der er med andre ord mange gode grunde til at stifte bekendtskab med en effektovervågning, og hvem ved, måske falder I straks for hinanden!

Læs vores seneste artikler