Charge Amps Dawn – den ultimative ladestation
En elbilsoplader både til nu og til fremtiden – så store ord kan man bruge, når man skal beskrive den kraftfulde nye Charge Amps Dawn….
Den tid, hvor en elbil så ud, som modellen herover, er forbi. Produktionen af elbiler har virkelig taget fart, og både etablerede og nye producenter lancerer nye modeller i en lind strøm. Vi præsenterer her syv modeller, der kommer i år, og som skiller sig ud fra mængden. Sæt dig bag rattet, og få dine medtrafikanter til at spilde kaffen på deres hvide læderbetræk.
Det er faktisk Audis første elbil, der ikke er en SUV-model. I stedet får du en rigtig muskel-elbil med 646 heste og en rækkevidde på 400 kilometer. Den deler platform med Porsche Taycan, og de to biler har også nogle former til fælles. Prisen ventes at blive omkring 1 mio. kr., og de første skulle blive leveret til sommer.
Den første Fiat 500 blev lanceret i 1957 i Italien. Målet var at tilbyde en funktionel og økonomisk bil til efterkrigstidens Europa. Den blev hurtigt meget populær, og der blev produceret over fire mio. eksemplarer, indtil produktionen stoppede i 1975. I 2007 blev modellen imidlertid relanceret med over 500.000 muligheder for at gøre bilen personlig for køberen. Nu er der kommet endnu en mulighed: en eldrevet Fiat 500 med en rækkevidde på 320 kilometer.
Brølet fra denne klassiske amerikaner er blevet erstattet med en rækkevidde på 440 kilometer. Ideen er, at den bl.a. skal konkurrere med Teslas Model Y. Bilen har ingen traditionelle dørhåndtag. Dørene åbner i stedet, når du nærmer dig med en nøgle eller mobiltelefon. Prisen ventes at blive mellem 420.000 og 564.000 kr., og det er billigt for at kunne accelerere fra 0 til 100 på 3,7 sekunder.
Få ting har virket så forkerte som den benzinslugende Hummer, men nu vil den måske føles helt rigtig med et nyt udseende og en rækkevidde på 560 kilometer. Den har en frihøjde på 45 cm, og rundt om bilen er der 18 forskellige kameraer, der hjælper dig med at navigere i vanskeligt terræn. Den kan desuden bevæge sig diagonalt med såkaldt firehjulsstyring, og det kan være meget nyttigt i myldretidstrafikken.
Hvis du vil have naboerne til at google og være unik på vejene, så tjek den kinesiske Xpeng, der har en rækkevidde på 451 kilometer. De første biler leveres til Norge, som allerede er begyndt at modtage de første eksemplarer. Xpeng G3 siges at have verdens mest avancerede førerassistent XPILOT, som er forberedt til autonom kørsel. Derudover har den 20 sensorer, der løbende overvåger bilens omgivelser og hjælper chaufføren.
Den benzindrevne version af MC20 accelererer fra 0 til 100 på 2,8 sekunder, og for dem, der synes, det er for langsomt, når man skal besøge svigermor, kommer der snart en helelektrisk version med endnu hurtigere acceleration. Den har en rækkevidde på 320 km og forventes også at kunne håndtere 300 kW opladning, hvilket i så fald bliver markedets hurtigste opladning. Man må håbe, at lanceringen går lige så hurtigt som alt andet i denne supersportsvogn.
Ud over disse kommer der et hav af andre modeller, som f.eks. Citroens e-C4, Mercedes Benz’ EQA, Volvos XC40 Recharge, Mazdas MX30, BMWs iX3, Volkswagens ID4, Nissans Ariya, Skodas Enyaq iV og Teslas Model Y.
Vi kan med andre ord se frem til et meget spændende år!